Efter at lærerne nu bliver sat mere fri i opfyldelsen af læringsmålene, skal dannelsen atter på dagsordenen og knyttes med et snuptag til de fastsatte kompetencemål. Men det lyder snarere som et kvælertag.Alle har nu indset, at læringsmålstyringen var et korset, der som alle andre snørliv fjernede ilten fra de korsetterede. Derfor skal der nu […]
Hvis man meget kort skal beskrive reformen af den danske folkeskole fra 2014, så handler det grundlæggende om at fortsætte den mangeårige proces med at udsulte formålet med skolen og erstatte det med et antal politisk definerede og operationelle mål for elevernes læring. Der er tale om en endelig cementering af det arbejde man i […]
Filosofi kan – i bedste fald – gøre en forståelse klar. Digtningen kan gøre den nærværende.K.E. Løgstrup, Den etiske fordring I disse år udkæmpes en kamp over alt i vores kulturs mange institutioner og vandhuller: En kamp, der handler om, hvordan vi bedst skaber mening, værdi, beskæftigelse, livsglæde og livsduelighed. Vores arbejdsmarked og hele sociale […]
Æstetisk læring forudsætter »lydhør tilstedeværen, genuin erfaring og eftertænksom refleksion«. Det er det, der skal til for at komme fra indlæring til æstetisk læring.Intet menneske går gennem livet uden at lære. Vi er ›lærende væsener‹. Mulighedsvæsener født med potentialer, der som udgangspunkt er ringe udviklet. Ufærdige væsener, der må lære for at overleve, og vi […]
De nationale test har fået en ny rolle som grundlag for vurderingen af skolens succes. Dermed flyttes fokus fra folkeskolens brede dannelseshorisont, som den kommer til udtryk i fx formålsparagraffen, og i denne artikel vil jeg identificere 4 afledte, poten-tielle problemer ved udviklingen. Problemerne er ikke skarpt adskilte, men viser på hver sin måde en […]
En flok elever kigger interesseret på et kæmpe kunstværk. Fem hængte personer er malet med kulstøv, som næsten driver ned ad billedet. Er det selve livet som løber ud af personerne? Billedet er Erik A. Frandsens værk til projektet På kant med Kierkegaard.I 2013 blev det på forskellig vis markeret, at det var 200 året […]
Den nye folkeskolereform drejer sig først og fremmest om styring af skolen, lærerne og undervisningen. Aftalens målings- og styringsteknologiske indhold truer pædagogikken og lærernes professionsidealer. Reformen indeholder mange modsætninger og lider i høj grad under manglen på forskningsmæssig tyngde, praktisk fornuft og forsvarlig finansiering. Det er derfor usandsynligt, at den kommer til at virke efter […]