Steen Nepper Larsen: Reformkommissionens udspil vil spalte ungdommen i teoriløse praktikere og praksisløse teoretikere
Reformkommissionen og dens opdragsgivere ønsker at kvæle og ensrette i to fra hinanden aflukkede hovedspor ved hjælp af en manifest hvordan-hed, der kommer til at spalte ungdommen i to typer af systemdikterede, indhegnede og stærkt fortegnede pseudoliv.
Af Steen Nepper Larsen, lektor på Afdelingen for Uddannelsesvidenskab, DPU, Aarhus Universitet (Læs også Steen Nepper Larsens analyse af regeringens uddannelsesreform fra februar 2023 her)
Reformkommissionen er på banen igen. Seks praksisforhippede policy-formulerende økonomer barsler med endnu en diger sag på 122 sider. Den er betitlet Nye reformveje 2. En attraktiv vej til alle unge.
Reformkommissionen blev nedsat og sat i arbejde af den forrige socialdemokratiske etpartiregering i oktober 2020. Dens første rapport fra april 2022: Nye Reformveje 1indeholdt anbefalinger om de videregående uddannelser og lancerede et kontroversielt forslag om at ’slanke’ op mod halvdelen af landets kandidatuddannelser fra to til et år.
Nu har også Nye Reformveje 2 set dagens lys, og her kaster de seks regeringsudpegede økonomer under Nina Smiths ledelse sig ud i at skitsere ”En attraktiv vej til alle unge”. De slår bl.a. til lyd for en ”gennemgribende kulturændring”, der skal få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse og fravælge gymnasiet. Dertil kommer forslag til radikale ændringer af de unges adgang til efterskolerne. Således skal langt færre unge ægges til at tage på efterskole i 10. klasse, og folkeskolens adgangsprøve skal ikke længere kunne aflægges i 10-klasses regi.
Hér skal dette magtfulde stykke policy, der helt sikkert kommer til at blive brugt til at legitimere den nuværende triadiske flertalsregerings uddannelsespolitiske tiltag, ikke underkastes en dybdeborende analyse. Ej heller vil der blive dvælet ved det i bund og grund aparte, uhyrlige og skævvridende forhold, at seks økonomer bliver udstyret med autoritet til at udtale sig om meget komplekse uddannelsesvidenskabelige og pædagogiske grundforhold uden at have den ringeste viden om dette vidtstrakte og turbulente felt. Derimod skal der foretages en kritisk læsning af én og kun én markant tendens, der kendetegner og dominerer Reformkommissionens sprogbrug: Praksisforhippethed…
Læs hele artiklen her: Ræson.dk
