Åndelighed som fænomen hos Grundtvig

Tilbage i Den blå Betænkning fra 1960 kunne man læse følgende formulering i kapitlet om skolens læseplaner: ”Afgørende vægt må lægges på de kulturelle, moralske og åndelige værdier…”

Den gang var det åndelige således integreret i skolens virke, mens det var fors- vundet ud af skoleloven i 1975 for så at dukke op igen i revisionen fra 1993. Her blev forestillingerne om, hvad elevernes alsidige ud- vikling dækker over, udvidet. Hvor den alsidige undervikling under ’75-loven blev indkredset til at omfatte den intellektuelle, den sociale, fysiske og den følelsesmæssige udvikling, blev den i ’93 suppleret af et musisk, et etisk (holdninger og værdier) og altså også et åndeligt aspekt.

Formuleringerne kan man læse i de særlige bemærkninger til lovtekstens formålsparagraf, som fortsat er juridisk bindende, fordi de grundlæggende inten- tioner med skolen som institution ikke har ændret sig siden. At det åndelige som et aspekt ved elevernes alsidige udvikling er kommet tilbage i skolen synes imidlertid ikke at have anfægtet ret mange – hverken i ministeriet eller i de faglige miljøer omkring skolen i øvrigt. I hvert fald skal man lede meget grundigt i den pædagogiske litteratur om skolen for at finde tekster, hvor det optræder. Selv skrev vi fra Religionslær- erforeningens side begejstret til Undervisningsministeriet i forlængelse af loven for at høre, hvad man nærmere bestemt havde af tanker om, hvad den åndelige udvikling dækkede over.

Det svar, vi fik, var, at der sandsynligvis ville komme et af datidens udbredte temahæfter om emnet. Det kom dog aldrig. Ej heller i forlængelse af en opfølgende forespørgsel fra foreningen.