Det livsalige i at mærke, at jeg kan!

Angstens løbeild og vind i håret

Jeg er god til at cykle. Jeg er faktisk ekspert i at cykle. Det har jeg været lige siden min seks års fødselsdag, hvor min far forsigtigt og prøvende slap sit greb i mig. Et kort sekund var min verden ved at vælte, og som en løbeild spredte angsten sin brændende hede i mig.

Men så, en lille vægtforskydning og et nøk med styret, og jeg cyklede afsted på min nye brugte cykel i en mørk baggård i den Sorte Firkant på Nørrebro i København. Vind i håret, et svedigt greb om styret og fodpres i pedalerne. Helt selv og ved egen kraft!

Her blev jeg for første gang klar over, at balance er noget, man skal sanse og holde sig i. Jeg havde ikke forudsætninger for at forstå det denne sensommerdag i august 1968, men jeg blev en afgørende kundskab rigere. At holde balancen udgør ukodede æstetiske processer, en slags kroppens dialektik, som aldrig kan styres gennem forstandens metarefleksive tankespejlinger.

Det er ikke tilstrækkeligt at vide noget om balance, og jeg vandt her en æstetisk, livsalig kundskabssejr […]

Læs videre her: DANSK 4/2020 – Det æstetiske danskfag