Vi har jo brug for hinanden!

Hvad sker der, når vi med regneark og statistikker i hånden bruger tal til at sammenligne noget totalt usammenligneligt med en hensigt, der ikke handler om at have øje for os alle som myndige mennesker, men i en hensigt der handler om at få mest muligt økonomisk ud af det?

”Alt har enten en pris eller en værdighed” (Immanuel Kant 1724 -1804)

Kant skriver om mennesker. Mennesket som noget helt særligt med en suverænitet som fornuftsvæsen. Det er den enkeltes og samtidig også alles værdighed, Kant drager omsorg for i sin kritik af mennesket som fornuftsvæsen. Denne suverænitet er uerstattelig.

Vi har som mennesker evnen til at kunne være myndige. Vi har evnen til at tage bestik af en situation og handle derefter. Vi kan erkende i kraft af erfaringer og indsigt og vi kan skelne mellem godt og skidt. Ikke blot for vores eget bedste, men vi kan bestemme, hvad der er godt og skidt i det hele taget for alle, ved at respektere alles værdighed som myndige mennesker. Det forpligter, minder Kant os om. Vi har pligt til at beskytte andre menneskers værdighed som personer.

Hvad sker der så, når vi med regneark og statistikker i hånden bruger tal til at sammenligne noget totalt usammenligneligt med en hensigt, der ikke handler om at have øje for os alle som myndige mennesker, men i en hensigt der handler om at få mest muligt økonomisk ud af det?

Mennesker mister værdighed til fordel for en pris.

Når vi anskuer og bruger hinanden som instrumenter for velstand, vinding af globale markedsandele eller som alt muligt andet, gør vi hinanden til midler. Vi er da ikke længere et mål i os selv som selvstændige tænkende, talende og handlende mennesker. Værdighed lader sig ikke instrumentalisere og kapitalisere, så forsvinder den til fordel for en pris […]

Læs videre her: CHARA