Tillidstab og kontrol forskydninger

Hvis man meget kort skal beskrive reformen af den danske folkeskole fra 2014, så handler det grundlæggende om at fortsætte den mangeårige proces med at udsulte formålet med skolen og erstatte det med et antal politisk definerede og operationelle mål for elevernes læring. Der er tale om en endelig cementering af det arbejde man i 2000 påbegyndte med indføringen af Klare Mål, senere Fælles Mål.

Således kan folkeskolereformen ses som det sidste skub til den forskydning, der sket fra en skole, der legitimerede sig gennem sit formål til en skole, der legitimerer sig gennem sine mål. Denne forskydning kan ved første øjekast forekomme uskyldig, men som vi skal vise i det følgende så har bevægelsen fra formål til mål store konsekvenser for skolen og – især – lærernes mulighed for at legitimere deres faglighed. Dette ses blandt andet ved de forskydninger som vi her skal vise også kommer til udtryk omkring tillid og kontrol.

Skolen i et spændingsfelt
Når den politiske styring af skolen udleves gennem et formål, må de spørgsmål der stilles i forbindelse med en reform, handle om; hvad er en god skole og hvad bør formålet med denne skole være?

Implicit i en sådan formålsstyring ligger en tillid til lærernes arbejde med at leve op til formålet. En tillid der sammen med spørgsmålene om den gode skole og dens formål betyder, at der også er en politisk fordring om at formålet både legitimeres og udfordres i kraft af det pædagogiske arbejde.

Når den politiske styring af skolen ændres til at gå gennem målfastsættelser, sker der derimod en langsom nedsmeltning af pædagogikken. De enkle mål og deres simple formuleringer vil lede til en større politisk styring og kontrol af folkeskolen, der således ikke længere vil kunne rumme samme spænding mellem staten på den ene side og den pædagogiske modstand på den anden.

Læs videre her: CHARA 10/2