Målstyret undervisning – skolereformens nye centralnervesystem
Den nye folkeskolereform drejer sig først og fremmest om styring af skolen, lærerne og undervisningen. Aftalens målings- og styringsteknologiske indhold truer pædagogikken og lærernes professionsidealer. Reformen indeholder mange modsætninger og lider i høj grad under manglen på forskningsmæssig tyngde, praktisk fornuft og forsvarlig finansiering. Det er derfor usandsynligt, at den kommer til at virke efter hensigten.
Undervisning i folkeskolen er ret beset en enkel sag. Det drejer sig om lærerens møde med eleven om et stof – gennem et fag eller en sag. Siden oplysningstiden har det været lærerens fornemste opgave at tage eleven ved hånden og med mild tvang, oplysning og samtale at hjælpe eleven frem til myndiggørelse og selvstændighed (det pædagogiske paradoks). Det er det, som pædagogik handler om. Det er det, som er lærerens vigtigste kunnen, det som lærerne er uddannet til. Det er det, som gennem årtier har skabt denne særlige blanding af selvstændighed og fællesskab – eller selvstændighed i fællesskabet – som er det mest synlige resultat af dansk folkeskolepædagogik, og som har været medvirkende til at skabe et stærkt og homogent samfund baseret på lighed og tillid. På den måde har skolen fungeret som et didaktisk projekt, der har bidraget til udvikling af fundamentet i velfærdsudviklingen.
Det nye folkeskoleforlig, der blev indgået i dag den 13. juni 2013, drejer sig imidlertid om alt mulig andet end pædagogik og didaktik. Det drejer sig først og fremmest om styring af skolen og lærerne og effektivisering (læs: indsnævring af genstandsfeltet) af undervisningen. Men aftalens målings- og styringsteknologiske indhold truer pædagogikken og lærernes professionsidealer, herunder lærernes metodefrihed. Det vidner følgende markante udsagn fra aftaleteksten om: 1) ”Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på at sikre læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum, og som understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning.” 2) ”Der udformes en Kvalitetsrapport version 2.0, som i højere grad kan fungere som et mål- og resultatstyringsværktøj.”
Fra den anden side trues folkeskolepædagogikken af fritids- og socialpædagogikken, som har andre perspektiver end skolens oplysningsmæssige udgangspunkt – herunder forskellighed med hensyn til autoritetsforhold, frivillighed, leg, træning, intentionalitet, motivation og tvang…
Læs mere her: Folkeskolen.dk, 14. juni 2013
